Den danske golfspiller Anders Hansen sikrede sig en samlet sejr i den sydafrikanske turnering 'Sunshine Tour', da han i dag blev nummer tre ved South African Open.
Den danske golfspiller var meget tæt på at placere sig på førstepladsen ved South African Open, men var et enkelt slag dårligere end den skotske vinder, Richie Ramsay, ifølge TV2 Sporten.
"Jeg vidste, at jeg i denne uge skulle slutte som nummer tre minimum, for at være helt sikker på og vinde Order of Merit. Der har været pres på for at få det her klaret, så det er en forløsning at få det her overstået," siger golfspilleren til TV 2 Sporten.
Landsmanden Søren Hansen sluttede på en ottendeplads ved South African Open.