Anders Hansen måtte vinke farvel til føringen efter dagens runde ved The European Open i England.
Den danske golfspiller brugte 73 slag, hvilket var ét højere end banens par, og han faldt tilbage til en samlet femteplads inden alle har afsluttet runden.
Turneringen føres i skrivende stund af Jeev Milkha Singh fra Indien, som er tre slag bedre end Anders Hansen.
Thomas Bjørn og Søren Hansen ligger til at gøre deres landsmand selskab i finalerunderne, mens Jeppe Huldahl og Mads Vibe-Hastrup næppe kommer til at klare cuttet.
Bjørn er nummer 16 med en samlet score i tre under par. Søren Hansen ligger på samme score.
Turneringen afvikles på The London Golf Club ved Kent.