Natten til mandag kan der blive skrevet dansk golfhistorie, hvis det lykkes for Anders Hansen at vinde årets sidste majorturnering i USA.
Inden finalerunden er han på en delt sjetteplads - fire slag efter de førende amerikanerne Brendan Steele og Jason Dufner.
Anders Hansen spillede en solid tredje runde i par, hvor han gav sig selv mulighederne for komme helt til tops, men hvor marginalerne bare ikke var på hans side.
Det er aldrig tidligere lykkedes for en dansk spiller at vinde en af de fire største golfturneringer.
Anders Hansen har dog to gange tidligere vundet det europæiske PGA-mesterskab - turneringen, der er flagskibet på den europæiske golftour.
Thomas Bjørn deltog også i US PGA-mesterskabet, men klarede ikke cuttet til weekendens finalerunder på den svære bane i Atlanta i Georgia.