Golfspilleren Anders Hansen kunne ikke holde stilen på sidste runde af European Tour-turneringen Qatar Masters.
En sidste runde i 71 slag, ét over banens par, betød, at danskeren faldt tilbage fra en sjetteplads til en endelig placering som nummer 12.
Landsmændene Søren Hansen og Mads Vibe-Hastrup placerede sig endnu længere tilbage i feltet som nummer henholdsvis 31 og 50.
Thomas Bjørn endte som nummer 60 blandt de 69 deltagere, der havde klaret cuttet til finalerunderne.
Turneringen blev vundet af Alvaro Quiroz fra Spanien, der var ni slag bedre end Anders Hansen.