Boligejere skal iføre sig en varm jakke af tålmodighed og en vaskeægte ja-hat. Det ser nemlig ud til, at huspriserne vil fortsætte med at falde langt ind i 2012. Det viser en ny analyse fra Realkredit Danmark.
Den dystre prognose kommer ellers på et tidspunkt, hvor det er historisk billigt at købe og eje et parcelhus over det meste af landet.
Det er endnu engang den økonomiske krise, som laver ridser i boligejernes lak. Det ser nemlig ikke ud til, at den faldende arbejdsløshedskurve knækker, eller at den økonomiske usikkerhed bliver vendt til optimisme. Det vurderer Realkredit Danmark.
Også en tendens, hvor udbudspriserne på husene bliver sat for højt i forhold til den faktiske markedspris, er med til at tegne det alvorsfulde billede. Det betyder, at en hushandel kommer til at trække ud, fordi der går længere tid før køber og sælger finder hinanden.
Tiltrods for de rullestensagtige huspriser, så vurderer Realkredit Danmark, at niveauet vil ende, hvor huspriserne i 2005 var. Og her er der et lyspunkt at spore. Det er nemlig 60 procent højere end ved indgangen til dette årtusinde.
Friværdien i de danske boliger er stadigvæk også høje. Den gennemsnitlige friværdi pr. parcelhus er 700.000 kroner.