Amy Winehouses eksmand er tilsyneladende stadig dødulykkelig over, at hun ikke længere er i live. Selv om parret gik fra hinanden i 2009, holdt de kontakten, og Blake har åbenbart fortsat stærke følelser for den afdøde sangerinde.
Det mener hans mor, der ifølge The Sun forklarer hans livstruende eskapade i weekenden med sorgen over tabet af Amy.
Blake Fielder-Civil var netop blevet løsladt fra fængslet, da han tog i byen med en ven, drak sig sanseløs og tog heroin.
Årsager var ifølge hans mor, at han havde taget en gammel telefon i brug igen. På telefonen var der en besked fra Amy, hvor hun skrev, at hun gerne ville være gudmor for hans 15-måneder gamle søn Jack.
- Så begyndte sorgen over Amy igen. Jeg frygter, at han har prøvet at tage sit eget liv, siger Blake Fielder-Civils mor til The Sun.
30-årige Blake Fielder-Civil har i tre år dannet par med Sarah Aspin, som han mødte på en afvænningsklinik. Hun er mor til hans søn, og det var hende, der fandt ham i sengen, efter han havde indtaget en farlig cocktail af sprut og stoffer.
- Lægerne kender ikke prognosen, men de siger, at de har lagt ham i kunstigt koma, så han kommer sig bedre. Jeg beder for, at han overlever, men samtidig må jeg forberede mig på, at han måske aldrig vågner på igen, siger Sarah Aspin il The Sun.
Blakes mor er heller ikke optimistisk:
- Hvis han klarer den, går der måske to måneder, indtil han bliver udskrevet. Spørgsmålet er, om han så ikke bare går tilbage til sit misbrug.
Kilde: The Sun
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.