Amy Winehouse kan godt begynde at skrive på en ny 'Rehab'-sang.
Den skandaleombruste, britiske sangerinde er nemlig igen-igen blevet indlagt på The London Clinic i håbet om, at hun denne gang får givet sprutflaskerne sparket.
Det er langtfra første gang 'Back to Black'-sangerinden tjekker ind til afvænning, og den berømte klinik er nærmest blevet hendes andet hjem.
Angiveligt er det hendes kæreste, Reg Travis, der har fået nok af den hendes tågede selskab og vil have hende på vandvognen. Det fortælleren anonym kilde til den britiske tabloidavis The Sun.
"De har det fint sammen, når Wino altså ikke er beruset. Men efter hendes vilde bytur i sidste uge har Reg sat hende stolen for døren: Enten tager hun på afvænning eller også er det slut," siger kilden til The Sun.