Skuespillerne er ikke Sofie Lasse-Kahlke og Robert Hansen, og titlen er ikke 'Kærlighed ved første hik', men i stedet 'Love at first Hiccup'.
Den amerikanske udgave af Anja & Viktor-succesen er nu færdig og får præmiere i USA senere i år. Det oplyser Det Danske Filminstitut.
Filmen er instrueret af en anden kendt dansk kvinde. Nemlig den danske barnestjerne Barbara Topsøe-Rothenborg, som de fleste husker fra serien 'Nana' og fra 'Krumme'-filmene.
Filmens manuskript er blevet ændret en smule, så der er tale om en mere klassisk kærlighedshistorie i den amerikanske udgave.
Det er ti år siden, den danske originalversion af filmen havde premiere. Siden er der produceret i alt fem film om Anja og Viktor herhjemme.
Det er uvist, om den amerikanske producent også vil lave de mange fortsættelser om blandt andet parrets bryllup og første barn.