Både USA og Storbritanien har meddelt, at de lukker deres ambassader i Yemen på grund af trusler.
"Den amerikanske ambassade i Sana'a er lukket i dag, som følge af vedvarende trusler fra al-Qaeda på den arabiske halvø om at angribe amerikanske interesser i Yemen," står der på ambassadens hjemmeside.
Samtidig lyder det nu fra Nyhedsbureauet AP, at også Storbritannien lukker deres ambassade i det konfliktramte land. Udenrigsministeriet meddeler, at det sker af sikkerhedsårsager, men vil dog ikke oplyse, om der har været en konkret terrortrussel.
Spændingerne er øget efter det i sidste uge kom frem, at den 23-årige nigerianske mand, der forsøgte at sprænge et fly i luften i Detroit i USA, har modtaget træning fra terrorgruppen Al Qaida i landet. Sikkerhedseksperter anslår, at Yemen bliver en af fremtidens kamppladser mod terrorisme, skriver politiken.dk.
Præsident Obamas sikkerhedrådgiver, John Brennan, sagde tidligere til den amerikanske tv-station CNN, at der tegn på, at terrororganisationen planlægger et terrorangreb i hovedstaden Sana'a.