Den stille pige fra Svogerslev var spået en topplacering i årets X Factor.
Derfor var det en stor overraskelse for mange, at 17-årige Amanda blev sendt hjem i sidste show før finalen i Herning på fredag.
Også noget af en uventet udvikling for Amanda selv.
De brudte drømme var stadig ikke bearbejdet lørdag, da hun blev interviewet af Ekstra Bladet. Hun brød simpelthen grædende sammen, da spørgsmålene var ovre og hun skulle fotograferes.
Tårer, som seerne ikke så. For da hun blev stemt ud, stod hun ligesom lammet på scenen, som om hun slet ikke forstod, at det var hende, der ikke skulle være med mere.
- Der var en masse blandede følelser, der fløj gennem hovedet på mig. Det første jeg gjorde, da jeg kom hjem til mig selv fredag aften, efter at jeg var blevet stemt ud, var at hive guitaren frem og spille sangen 'Read all about it'af Emile Sandé. Det var den sang, jeg spillede ved min audition, fortæller Amanda til Ekstra Bladet.
Hvad fremtiden bringer ved hun endnu ikke. Men et er sikkert. Hun er ikke færdig med Blachmann.
- Jeg er sikker på, at han vil ave musik sammen med mig, siger den stille pige til avisen.