Politiet så ingen grund til at sigte Peter Birch for at have taget kvælertag og stukket fingre op i skeden på ekskæresten, Amalie. Det siger Amalies mor, Lotte Kejser ellers, han har gjort.
Men selvom politiet ikke mener, at Peter er til fare for sine omgivelser, så er Amalie og mor nu så bange, at de har hyret bodyguards, der skal beskytte dem fra Peter. Der da også i Paradise Hotel gik under navnet "Ulven Peter".
"Ja, vi er bange, og Amalie går og kigger sig over skulderen hele tiden. Det ville være rigtigt dumt af Peter at opsøge os, men det er det, Amalie frygter. Og som voldsramt er det vel meget naturligt," siger Lotte Kejser til Se og Hør.
Hverken mor Lotte eller Amalie går uden for en dør uden passende følge.
"Vi er mandsopdækkede og sammen med nogle hele tiden, så vi ikke er alene. Heller ikke når vi sover. Herhjemme er det nogle familiemedlemmer, og når Amalie er ude, har hun bodyguards omkring sig," siger. Lotte Kejser til Se og Hør.
Den lille familie er blevet tilbudt psykologhjælp, men trods frygten for Peter, så har de endnu ikke fået talt ud med en hjernevrider.
"Vi snakker med hinanden om tingene og så har vi vores familie omkring os. Og når vi ikke sover eller snakker, så kæderyger vi. Det fylder jo hele vores liv i øjeblikket, men vi har også sagt til os selv, at vi skal prøve at leve så normalt som muligt. Men nej, der er ingen traditionel påskehygge," fortæller Lotte Kejser til ugebladet.
Peter får dog støtte fra en anden reality-stjerne - ifølge ugebladet, så har Susan K. meldt sig ind et støttegruppe for Peter på Facebook.
Kilde: Se og Hør.