Amagermanden: Jeg vil fortælle alt

På retssagens første dag, skal Amagermanden nu afgive forklaring om de forbrydelser, han er tiltalt for.
Amagermanden føres bort efter en afhøring på politistation.
Amagermanden føres bort efter en afhøring på politistation. Foto: Kenneth Meyer / POLFOTO

Netop nu afgiver Amagermanden forklaring i sagen mod ham.

Anklager Anne Birgitte Stürup læser dokumenter op, som indeholder udsagn, den tiltalte tidligere har fortalt til politiet. Han har her mulighed for at kommentere på oplysningerne.

Inden anklageren fik ordet, bad Amagermanden om at tale til retten, fordi han ville gå i rette med nogle af anklagerens tidligere udsagn. Han understregede dermed, at det er forkert, at han ikke har ville tale med politiet

"Jeg har hele tiden haft intentioner om at fortælle alt, og det har jeg gjort fra dag et af," sagde den tiltalte.

Sagen mod Amagermanden går mindst 23 år tilbage. Han er anklaget for tilbage i 1987 at have begået sit første mord.

Den seneste forbrydelse, han er anklaget for, er en grov voldtægt i en haveforening på Amager i september 2010.

Amagermanden er tiltalt for i alt syv punkter, som inkluderer drab, voldtægt, grov vold, røveri og forsøg på brandstiftelse. Sagen mod ham forventes at blive afsluttet den 22. december.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.