Et gigantisk opbud af mennesker er mødt op for at se Amagermandens sande ansigt ved den første retsdag i københavns byret.
Vindeltrappen i retshuset var inden retssagens start fyldt med mennesker fra ende til anden. Ud over den massive medietilstedeværelse er de opmødte alt fra helt almindelige, nysgerrige borgere til videbegærlige jurastuderende. Mange har dog måtte forlade retshuset uden at få stillet nysgerrigheden- i byrettens største retssal er nemlig kun plads til 65 tilskuere, og det rækker ikke nær nok til de mange fremmødte.
I dag er første dag i sagen mod amagermanden, der er tiltalt for både mord, voldtægt og røveri. Der er afsat i alt 13 retsdage til sagen, og man forventer en dom den 22. december.