Amager-offers nabo vågnede af voldtægtslarm

En nabo til voldtægtsofferet på Amagerkollegiet vågnede af larm fra overfaldet.
Amagermanden bliver ført ind i Politigården af to betjente.
Amagermanden bliver ført ind i Politigården af to betjente. Foto: Kenneth Meyer / POLFOTO

Mellem klokken 5.30 og 6.15 den 3. maj 2005 blev en beboer på Amagerkollegiet vækket af larm fra sin kvindelige nabo.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Hun hørte et uhyggeligt skrig fra lejligheden ved siden af. Det skrig har sandsynligvis tilhørt den dengang 24-årige kvinde, hvis voldtægtssag i dag er for retten.

Anklageren læser naboens forklaring op i retten:

"Hun kan ikke redegøre for, om det er et langt skrig eller flere, der afløser hinanden," har naboen fortalt under afhøring.

Kun ved hun, at skriget lød forfærdeligt.

Efter skriget blev der stille, og naboen reagerede ikke yderligere på morgenens hændelser.

Man ved fra tidligere forklaringer, at gerningsmanden sikrede sit offers stilhed med både verbale trusler og trusler med kniv.

Naboen beskriver offeret som en rolig pige, der sjældent larmede eller havde besøg.

I dag er fjerde retsdag i sagen mod Amagermanden. Man forventer en dom lige før jul, den 22. december.

Både mord, voldtægt, grov vold, røveri og forsøg på brandstiftelse er med i anklagerne.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.