En af Amagermandens sønner, der er tilstede i retten, har netop anklaget flere af nævningene for at have talt med tilhørere uden for retten.
Angiveligt har sønnen set flere af juryens medlemmer samtale med et par af de mandlige tilhørere under en rygepause uden for retsbygningen.
Nu er nævninge og de pågældende tilhørere trukket til side for at opklare sagens alvor.
Hvis de rent faktisk har diskuteret retssagen, er det en meget alvorlig sag.
Sagen mod Amagermanden går mindst 23 år tilbage. Han er anklaget for tilbage i 1987 at have begået sit første mord.
Den seneste forbrydelse, han er anklaget for, er en grov voldtægt i en haveforening på Amager i september 2010.
Amagermanden er tiltalt for i alt syv punkter, som inkluderer to drab, syv voldtægter, grov vold, røveri og forsøg på brandstiftelse.
Sagen mod ham forventes at blive afsluttet den 22. december.