Amager-eks får lov at vidne i stilhed

I byretten er dørene netop blevet lukket for offentligheden, mens Amagermandens ekskæreste vidner.
Amagermanden føres væk fra afhøring.
Amagermanden føres væk fra afhøring. Foto: Kenneth Meyer / POLFOTO

Amagermandens ekskæreste er netop nu i vidneskranken - for lukkede døre.

Det er overraskende, og beslutningen om at lukke offentligheden uden for vidneudsagnet blev fulgt af store protester fra de
tilstedeværende journalister.

Årsagen til de lukkede døre er den massive interesse fra pressen. Vidnet mener, det er et ekstremt pres. Hun siger derudover, at hun er blevet fotograferet af en netavis, der har bragt billedet på deres hjemmeside.

Hun ønsker også navneforbud.

Både forsvarer og anklage tilsluttede sig vidnets ønske.

Forsvareren siger, at "sagen skal afgøres i retten og ikke i pressen." Derfor synes han, det er meget relevant med lukkede døre.

Vidnet har været kæreste med Amagermanden i tyve år og er kaldt ind for at kaste lys over den tiltaltes alibi for den aften, hvor 73-årige Edith Andrup blev myrdet i 1987.

I de første to dage af retssagen, der forventes at strække sig til 22. december, har det 24 år gamle drab været i fokus, men der er mere på vej.

Amagermanden står anklaget for i alt syv punkter, som inkluderer to drab, syv grove voldtægter, et seksuelt overgreb, røverier og forsøg på brandstiftelse.

Han blev anholdt i november sidste år efter en voldtægt på en 17-årig pige på Amager.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.