Det er vel næppe gået nogen forbi, at der i går var royalt bryllup i England.
I hvert fald tiltrak Prins William og Catherine Middleton stor opmærksomhed. På nettet er brylluppet den sjette mest sete begivenhed i internettets historie, skriver CNN.
Da klokken nærmede sig 13.30 i London, blev der vist ikke mindre en 5,3 millioner sider i minuttet på diverse nyhedstjenester.
Der er dog knapt så mange royalister, som der er fodboldfans. Den mest sete begivenhed er sidste sommers VM-finale i Sydafrika.
Bryllupsmiddag og brudevals blev afviklet på Buckingham Palace, hvor de nygifte også har overnattet.
Britiske aviser vil vide, at brudeparret allerede i dag tager afsted på bryllupsrejse. Der er dog ikke sluppet nogen officielle oplysninger ud om, hvor rejsen går hen.
Kenya, Jordan og Australien er blandt budene.
I midten af maj venter hverdagen igen, og prins William skal tilbage til sin job som helikopterpilot i det britiske luftvåben i Wales.
Kilde: CNN