Komedieserien '30 Rock', hvor Alec Baldwin og Tina Fey medvirker, har gode muligheder for at høste et par Emmy-priser, når arrangementet løber af sted den 20. september.
Emmy-nomineringerne er blevet ofentliggjort, og Baldwin samt resten af holdet er nemlig blevet nomineret til hele 22 Emmy'er.
'Mad Men' er den anden store vinder af nomineringer, der har fået 16 af slagsen. Det skriver BBC News.
Derudover er der ingen nomineringer i de store kategorier hverken til 'Desperate Housewives', 'ER' eller 'Boston Legal'.
Til gengæld kan animationsserien 'Family Guy' glæde sig, da de er nomineret i kategorien 'Bedste komedieserie', mens 'Two and a Half Men', der ellers har haft fast plads i kategorien siden 2006, må undværes.