FOA frygter, at de store besparelser på sygehusområdet, kan koste flere tusind ansatte deres job.
”Normalt siger vi, at man kan besætte 3000 sosu-stillinger for en milliard kroner. Og når regionerne har meldt ud, at de skal spare 1,75 milliarder næste år, ja så peger pilen jo på, at tusindvis af ansatte kan risikere en fyreseddel meget snart. For hvor vil man ellers finde pengene? Det er en meget alvorlig situation for sundhedsvæsenet, som i forvejen er presset helt i bund. Jeg vil kraftigt opfordre regeringen til at hjælpe med at afværge den kritiske situation,” siger Karen Stæhr, sektorformand for FOA.
Besparelsen kommer som følge af øgede udgifter til dyr medicin og et stigende antal kræftpatienter. Regionerne selv forventer, at pengene skal spares på driften, hvis ikke regereingen kommer med ens større bemidling.
Kilde: FOA