Under et helikopter-angreb i Somalia døde Ali Saleh Nabhan, der blev betragtet som et af nøglemedlemmerne i al-Qaeda. Det skriver Reuters.
Et somalisk regeringsmedlem bekræfter, at Nabhan var i den bil, der blev angrebet. Samtidig har en amerikansk embedsmand fortalt, at de amerikanske helikoptere åbnede ild mod en køretøj, som de mente indeholdt al-Qaeda-manden.
Den 28-årige kenyansk-fødte Nabhan mistænkes for at stå bag en bombeaktion mod et hotel i Kenya i 2002, hvor 15 mennesker blev dræbt.
Under angrebet, der fandt sted omkring 250 kilometer syd for Somalias hovedstad Mogadishu, døde også et medlem af den militante muslimske oprørsgruppe al-Shabaab. I alt mistede fire personer livet ved angrebet.
"Disse unge krigere har ikke de samme færdigheder som deres kolleger i Afghanistan eller andre steder, når det drejer sig om udenlandsk luftangreb," siger den somaliske regeringskilde.
Nabhan har længe figureret på FBI's liste over de mest eftersøgte personer.