Mindst 40 farlige militante al-Qaeda-fanger er flygtet fra et fængsel i Yemen. Det oplyser landets sikkerhedsmyndigheder, skriver AP.
Fangerne blev befriet af andre al-Qaeda-medlemmer, der stormede fængslet under en større aktion.
I samme øjeblik, de udefrakommende befriere stormede fængslet med maskingeværer, overfaldt de fængslede al-Qaeda-medlemmer deres fangevogtere og vristede deres våben fra dem.
Myndighederne siger, at flere af de undslupne fanger er dømt for terror, mens andre har siddet indespærret, mens de afventer dom for samme forbrydelser.
Fængslet ligger i det sydlige Yemen, der for tiden er at betragte som en næsten lovløst område.
Yemen har, ligesom mange andre lande i området, i månedsvis været ude i et blodigt opgør mellem regering og oprørere.
Kilde: AP