Al-Qaeda bruger kendisjournalist i 9/11-video

Den amerikanske efterretningstjeneste oplyser, at Al-Qaeda har udsendt en jubilæumsvideo på tiåret for angrebet på World Trade Center.
"The Dawn of Imminent Victory"
"The Dawn of Imminent Victory" Foto: FBI

Terrornetværket Al-Qaeda fejrer tiåret for deres angreb på World Trade Center den 11. september 2001 ved at udsende en video med billeder af deres tidligere leder og nu afdøde Osama Bin Laden. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Osama Bin Laden skal angiveligt ville sende en besked til det amerikanske folk på videoen. Her advarer han amerikanerne mod at lade sig underlægge som slaver af store virksomheder og jødisk penge-kapital.

Han anbefaler også det amerikanske folk at læse bogen 'Obama's Wars' af Bob Woodward, der i sin tid fællede præsident Nixon i den såkaldte Watergate-skandale. I denne bog rulles en stor debat om USA's militære beslutningstagning i gang. Osama oplyser også, at præsident Barack Obamas valgslogan 'Yes, we can' er usandt.

Foruden Osama er der også en tale af terrornetværkets nye leder, Ayman al-Zawahiri, men dog kun et billede og ikke en live optagelse af ham. Han er nu USA's mest eftersøgte mand, efter Osama Bin Laden i maj måned i år blev dræbt af amerikanske specialstyrker i Pakistan.

Videoen er 62 minutter lang og hedder "The Dawn of Imminent Victory"(Daggryet for den forestående sejr).

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.