Aktivister melder politi til Arbejdstilsynet

Dramaet i Østerild Plantage har fået et nyt kapitel. Aktivister har anmeldt politiet til Arbejdstilsynet, som har sendt anmeldelsen tilbage.
Aktivister har anmeldt politiet.
Aktivister har anmeldt politiet. Foto: Polfoto, René Schütze

Tidligere i dag lykkedes det Naturstyrelsen og politiet at rydde Østerild Plantage i Thy for aktivister. Dermed kunne man komme i gang med rydningen af plantagen, hvor der skal ligge et testcenter for vindmøller.

Nu har aktivisterne i midlertidig anmeldt politiet til Arbejdstilsynet, fordi rydningsmaskinerne ikke har overholdt sikkerhedsafstanden til aktivisterne.

"Jeg ved, at der var flere, som overværede det, der henvendte sig til Arbejdstilsynet. Vel er det uforsvarligt, at man vælger at sætte sig op imod reglerne, men vi gør det fuldt bevidst om, at det er ulovligt," siger Tom Vilmer talsmand for aktivisterne til Jyllands-Posten.

Hos Arbejdstilsynet bekræfter man, at man har modtaget en anmeldelse, men at man også har sendt den videre - til politiet selv.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

"Vi har fået nogle henvendelser i forbindelse med fældninger i Østerild Plantage. Vi betragter det som et spørgsmål om sikkerhed for borgerne, og derfor har vi rettet henvendelse til politiet," oplyser Tove Ferm, centerchef i Arbejdstilsynets Tilsynscenter Nord, til Newspaq.

I den forbindelse har tilsynscenteret oplyst politiet om, hvad de mener, forholdene skal være under træfældning. En passende afstand er ifølge tilsynet den dobbelte afstand fra træet til personer set i forhold til træets højde. Det gælder i alle retninger.

Politiet bekræfter klagerne fra aktivister. De går ifølge politiet på fældede træer, som stod rundt om en aktivist, der havde sat sig i toppen af et træ.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.