Trods massiv arbejdsløshed blandt unge akademikere, kommer vi ikke uden om at afskaffe efterlønnen.

Det siger formand for Djøf, Finn Borch Andersen.

Han peger på, at der allerede om fem år vil mangle hænder på arbejdsmarkedet - selvom det er svært at tro i den nuværende krise.

"Det er ikke noget, der er et skøn eller en analyse, der er behæftet med fejl. Det er bare et spørgsmål om at finde ud af , hvor mange der skal betale for din og min pension - om at tælle cpr-numre. Og hvor der burde være fire, så er der kun fem," siger Finn Borch Andersen til Newspaq.

Han påpeger, at efterlønnen blev indført på et tidspunkt, da store årgange af ungdomsarbejdsløse skulle ud på arbejdsmarkedet.

"Det er ikke tilfældet nu. Derfor skal man ikke belønne folk for at gå fra arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt," siger han.

Finn Borch Andersen påpeger, at de 16 mia. kr., som man årligt - ifølge regeringen - kan spare på efterlønnen, svarer til udgiften til de højere læreanstalter og universiteter et helt år.

"Det er så mange penge, at man bliver nødt til at lade dem indgå i den samfundsmæssige prioritet," siger Djøf-formanden.

Samtidig frygter de højtuddannede dog, at nogle psykisk nedslidte tabes på gulvet, hvis efterlønnen afskaffes - især hvis det samtidig bliver sværere at få førtidspension.

"Selvfølgelig skal nedslidte have en ordentlig behandling. Derfor skal man finde en model, der sikrer, at alle fysisk eller psykisk nedslidte kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet," siger Finn Borch Andersen.

Samme melding kommer fra Teknisk Landsforbund, der repræsenterer teknikere, designere og konstruktører.

Formand Gita Grüning peger på, at politikerne i reformen af førtidspensionen lægger op til, at kun danskere, der "overhovedet ingen rest af arbejdsevne har, fremover kan få tildelt førtidspension."

"De mange år, der går med at afdække det her, gør mennesker så syge, at de bliver ødelagt psykisk af det. Det er simpelthen uansvarligt," siger Gita Grüning.

Både De Radikale og De Konservative fastholder, at der er behov for at stramme tilgangen til førtidspension - selvom efterlønnen afskaffes.

Kun to procent af de nuværende efterlønnere har en lang videregående uddannelse, mens 83 procent af ufaglært og faglærte.