Kilder siger til den italienske sportsavis Gazetta dello Sport, at repræsentanter fra AC Milan inden for den kommende uge vil tage kontakt med både Liverpool og Daniel Aggers agent Per Steffensen for at melde om deres interesse.
"Han er førsteprioriteten som en forsvarsforstærkning, og Milans forsvar har alvorligt brug for en ung international klasseforsvarer," siger journalist Gaetano De Stefano, der dækker Milan for Gazetta dello Sport, til B.T.
Milan vil lokke den 23-årige dansker til klubben ved at tilbyde ham en lønpakke på knap 25 millioner kroner om året. Samtidig forsøger Agger og Liverpool at blive enige om en kontraktforlængelse - ind til videre uden held.