Hooligans mod indvandrerbande. Sådan beskriver politiet i Nordsjælland aftenens opgør i Farum, hvor en mand med århusiansk baggrund blev skudt.
"En ung mand i 20'erne blev ramt i kæben, så projektilet gik ud gennem nakken. Desuden blev han skudt i benet, siger Flemming Poulsen fra Nordsjællands Politi til eb.dk
Han oplyser samtidig at personen, som var en del af hooligan-grupperingen, er uden for livsfare.
Eftersigende blev der affyret over 10 skud i lejlighedskomplekset i Farum. Her var en gruppe fodboldhooligans, der støtter AGF, samlet i lejligheden.
Den blev stormet af 20-30 unge med indvandrerbaggrund. Men Flemming Povlsen understreger dog, at overfaldet umiddelbart ikke har noget at gøre med bandekrigen.
Eftersigende skulle der nu være tre anholdte i sagen.