Erik Rasmussen er fortid i AGF. Klubbens bestyrelse valgte torsdag aften at opsige hans kontrakt med virkning fra dags dato.
"På baggrund af den seneste tids evaluering af sæsonen og situationen har jeg i samråd med bestyrelsen på dagens ordinære bestyrelsesmøde truffet beslutning om, at der skal nye og friske kræfter til på posten som cheftræner i AGF."
sådan lyder ordene fra administrerende direktør i Århus Elite A/S, Jan Christensen, i en meddelse. Han slår derefter fast:
"Vi har derfor i dag opsagt samarbejdet med Erik Rasmussen. Vi går straks i gang med arbejdet med at ansætte en ny cheftræner til AGF."
Efter en stribe miserable resultater i foråret må AGF i næste sæson tage til takke med at spille i 1. division.