AGF, der tidligere på måneden solgte stjernefrøet Michael Lumb til Zenit Skt. Petersborg, har erstattet venstrebacken med Dennis Cagara fra Farum.
Venstrebacken fra FC Nordsjælland blev i dag præsenteret for AGF-tilhængerne ved et arrangement for århusianernes yngste fans.
AGF har i første omgang lejet Dennis Cagara for forårssæsonen, men den 24-årige back har kontraktudløb i FCN til sommer og er herefter fri til at skifte til en anden klub.
Dennis Cagara har tidligere spillet i Herta Berlin og Brøndby. Her fik han dog aldrig sit gennembrud, og hovedstadsklubben sendte ham derfor videre til Dynamo Dresden, inden FCN i sommeren 2008 hentede ham tilbage til Danmark.
FCN-træner Morten Wieghorst har ikke haft Cagara blandt sine foretrukne spillere i indeværende sæson.