Agentur: Armstrong fratages sine toursejre

Lance Armstrong mister sine toursejre og får livsvarig karantæne, siger det amerikanske antidopingagentur.
Lance Armstrong har nu tabt dopingkampen, i hvert fald på papiret, og fratages alle sine sejre i Tour de France. Det siger det amerikanske dopingagentur.
Lance Armstrong har nu tabt dopingkampen, i hvert fald på papiret, og fratages alle sine sejre i Tour de France. Det siger det amerikanske dopingagentur. Foto: ANTHONY BOLANTE/Reuters

Den amerikanske cykelstjerne Lance Armstrong mister sine syv Tour de France-sejre og får livsvarig karantæne fra cykelsporten. Det siger det amerikanske antidopingagentur Usada.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Beslutningen kommer efter Armstrong meddelte, at han opgiver sin kamp mod anklagerne, om at han brugte ulovlige præstationsfremmende stoffer for at vinde verdens største cykelløb i perioden fra 1999 til 2005.

40-årige Armstrong, der trak sig tilbage fra cykelsporten sidste år, siger, at han er træt af at kæmpe mod anklagerne, der har forfulgt ham i årevis. Han peger på hundredvis af dopingprøver, der aldrig har været positive som bevis på sin uskyld.

- Der kommer en tid i enhver mand liv, hvor han bliver nødt til at sige, at nok er nok. For mig er den tid kommet nu, siger Armstrong til AP ifølge USA Today.

Han kalder samtidig Usadas undersøgelser for en heksejagt.

- Jeg har skullet høre på påstande, om at jeg snød og havde en unfair fordel lige siden min første sejr i Tour de France i 1999. Det har sat sine spor på mig, min familie og mit arbejde, og derfor sætter jeg nu en stopper for denne nonsens, siger Armstrong.

Usada hævder, at de har vidner, der kan bevise, at Armstrong og fem andre, der var tilknyttet amerikanerens hold, tog del i doping i årene 1998 til 2011.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.