Seks afviste irakiske asylansøgere er i dag blev sendt med fly til Iraks hovedstad, Bagdad, på foranledning af Rigspolitiet.
Det er første gang, der sker udsendelser på baggrund af modtagne accepter fra Iraks myndigheder i henhold til tilbagetagelsesaftalen af 13. maj 2009, skriver DR Nyheder.
Udsendelsen foregik helt udramatisk og var ledsaget.
Det er for nylig kommet frem, at mindst 2.500 irakiske asylansøgere er forsvundet. Myndighederne mener dog, at de er rejst hjem, men det vides ikke med sikkerhed.
Dansk Flygtningehjælp beretter, at ingen har nogen anelse om, hvor de er forsvundet hen.
Rigspolitiet har indhentet godkendelse til at sende 15 irakere ud af landet, 10 andre er blevet afvist af de irakiske myndigheder, da man ikke ud fra papirerne har kunnet bekræfte, at de er dem, de siger, de er.