Kortere opholdstilladelse og længere ventetid på at få familien til Danmark.
Det er nogle af de centrale elementer i den aftale om stramninger i udlændinge- og asylpolitikken, som partierne i blå blok og Socialdemokraterne nærmer sig enighed om i Finansministeriet.
Selvom snevejret aflyste de planlagte forhandlinger søndag, tyder meget på, at en aftale kan falde på plads i den kommende uge.
Regeringen spillede oprindeligt ud med 34 stramninger, der samlet set vil gøre den danske asyl- og udlændingepolitik historisk stram og dermed sende et klart signal til asylansøgere, der overvejer Danmark som destination.
Af de 34 tiltag er de 13 under heftig kritik fra menneskerettighedsorganisationer blevet vedtaget på blot tre dage.
Det drejer sig om tiltag, som i en ekstraordinær asylsituation blandt andet giver private firmaer mulighed for at bistå myndighederne med magtanvendelse og suspenderer krav om domstolsprøvelse, hvis myndighederne tilbageholder udlændinge.
Efter vedtagelsen af de første 13 initiativer fredag genoptog partierne lørdag forhandlingerne om de resterende af regeringens forslag, der primært handler om de vilkår og rettigheder asylansøgere har i Danmark.
DF brugte lørdagens møde til at udvidede forhandlingerne med to ekstra forslag: Et indrejseforbud for radikale imamer og et ønske om, at asylansøgere skal miste retten til ophold, hvis de begår kriminalitet.
Det sidste er ifølge embedsmændene ikke realistisk at gennemføre, mens alt tyder på, at der kommer en skærpet kurs mod de såkaldte hadprædikanter. Det ønsker alle partier.
Her er spørgsmålet dog fortsat, hvor langt man kan gå - og om det overhovedet kan lade sig gøre at forbyde radikale imamer at rejse ind i Danmark.
Også De Konservative har lagt et ekstra forslag i bunken. K ønsker at flygtninge og udlændinge skal betale pengene tilbage, hvis de tager imod et beløb for at rejse til hjemlandet, men derefter alligevel vender tilbage til Danmark. Det forslag har også opbakning fra regeringen.
Som det eneste tilbageværende parti fra rød blok presser S i forhandlingerne på for et forslag om såkaldte flygtningelandsbyer, der skal lette boligpresset på kommunerne.
Ud over de ekstra forslag, som partierne forsøger at forhandle ind i aftalen, er der også enkelte af regeringens forslag, som nogle af partierne forsøger at forhandle ud.
S er ikke begejstrede for, at regering ønsker at tilbagerulle asylansøgeres mulighed for at bo og arbejde uden for centrene. Det ligger dog mellem linjerne, at S ikke vil forlade forhandlingsbordet, selvom regering måske viser sig urokkelig.
Liberal Alliance ønsker ligeledes at der ændres på forbuddet mod betleri. Her vil regeringen give 14 dages ubetinget fængsel for tiggeri, men det er for skrapt og kan ramme danske hjemløse, der beder om penge til en kop kaffe, lyder kritikken.
Efter mødet lørdag troede LA's integrationsordfører, Simon Emil Ammitzbøll, dog på en aftale efter to-tre møder mere, mens udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) også var optimistisk i forhold til en aftale i løbet af den kommende uge.
- Begrænsning af varigheden af opholdstilladelser til flygtninge. Flygtninge med almindeligt beskyttelsesbehov får opholdstilladelse på to år mod fem år i dag.
- Udskydelse af retten til familiesammenføring for flygtninge med midlertidig beskyttelse til tre år. I dag kan man få familiesammenføring efter et år.
- Skærpelse af adgangen til at opnå permanent opholdstilladelse.
- Stramning af reglerne om inddragelse af flygtninges opholdstilladelse.
- Gebyrbetaling for en række ansøgninger på udlændingeområdet blandt andet ved familiesammenføring.
- Asylansøgerne skal betale en større del af udgiften til deres ophold i Danmark.
- Myndighederne får mulighed for at undersøge, om asylansøgere har medbragte midler som myndighederne kan inddrage for at betale for opholdet.
- Færre på kostpenge - i stedet skal asylansøgere bruge cafeterier på asylcentrene.
- Nedsættelse af økonomiske ydelser til asylansøgere.
- Tilbagerulning af ekstraordinær asylrådgivning.
- Tilbagerulning af asylaftalen, der blandet andet gjorde det muligt at bo og arbejde uden for centrene.
- Integrationsydelsen udbredes til at omfatte flere og statens betaling for transport til familiesammenførte afskaffes.
- Reform af ægtefællesammenføringsreglerne.
- Genindførelse af "integrationspotentiale-kriteriet" ved udvælgelse af kvoteflygtninge.
- Flygtninge skal selv betale for transporten, når de skal have familiesammenførte medlemmer til Danmark. I dag hjælper staten til.
- Styrket indsats for at udsende afviste asylansøgere og andre udlændinge uden lovligt ophold.
- Øget adgang til frihedsberøvelse af afviste asylansøgere for at motivere udrejse.
- Kortere udrejsefrist efter afslag på asyl. Fra 15 til syv dage.
- Skærpet kontrol med udlændinge i udrejsecenter.
- Nyt udrejsecenter i afstand fra større byer.
- Mere konsekvent brug af meldepligt og opholdspligt.
- Øget kapacitet til indkvartering, herunder indkvartering i telte.
- Adgang til at fravige planloven i forhold til asylindkvartering.
- Adgang til uden ejerens samtykke i akutte tilfælde at gøre brug af offentlig ejendom til asylindkvartering eller tilbageholdelsesfaciliteter i for eksempel idrætshaller.
- Adgang til at pålægge kommunerne operatøransvar for asylcentre.
- Mulighed for bistand fra private aktører til at løse myndighedsopgaver på udlændingeområdet for eksempel kontrol og registrering af asylansøgere med ulovligt ophold.
- Oprettelse af modtagecentre i Sydsjælland, Sønderjylland og København.
- Mulighed for at begrænse domstolsprøvelsen af frihedsberøvede udlændinge.
- Mulighed for at tilbageholde asylansøgere med henblik på at fastlægge identitet.
- Skærpelse af straffen for tiggeri.
- Mulighed for at standse bus-, tog- og færgedrift.
- Kravet til hvor meget plads flygtninge skal have ved boligplacerings sættes ned.
- Lettelse af regler om støj og miljø ved boligplacering af flygtninge.
- Styrket integrationsprogram.
Kilder: Regeringens asylpakke
UDVID 
/ritzau/