Indlevér dit håndvåben til os, og få rabat på din billet til fodbold-VM i 2014.
Sådan lyder den simple opskrift, som Brasiliens regering håber, at mange af landets kriminelle vil følge.
En særlov, der er særligt møntet dem af landets fodboldfans med hang til store pistoler, skal få flere brasilianere til at indlevere illegale våben. Det skriver Politiken.
"Vi vil afvæbne landet ved hjælp af fodbold," siger parlamentsmedlem Vincente Candido lige ud af posen.
Candido er manden bag det atypiske lovforslag, som han har arbejdet et år på at få gennemført.
Det internationale fodboldforbund Fifa er blandt de store fortalere for særloven, og organisationen har presset på i løbet af den seneste tid, for at Brasilien skulle indføre loven.
Som en del af loven indgår der også lavere billetpriser til studerende, indianske brasilianere og andre lavindkomstgrupper.
Disse grupper kan nu købe en fodboldbillet til 155 kroner, hvilket er et ordentligt hak i prisen i forhold til de ellers dyre VM-billetter.
Kilde: Politiken