Fra 1. januar bliver det lidt sjovere at fylde indkøbsvognen med smør, svinekam og skumbananer.
De meget udskældte fedt- og sukkerafgifter fik nemlig onsdag det endelige dødsstød, da et flertal vedtog den afgiftspakke, som regeringen og Enhedslisten blev enige om i forbindelse med forhandlingerne om finansloven.
Prisen for pakken er til gengæld højere bundskat og et forringet personfradrag. Det var netop den finansieringsmodel, der fik finanslovforhandlingerne med Venstre og De Konservative til at bryde sammen.
Og også ved vedtagelsen i Folketinget onsdag udløste den debat.
Venstre vil gerne afskaffe fedtafgiften, men man er fortsat imod at hæve skatten på arbejde for at få råd til indgrebet. Det er den helt forkerte vej at gå for dansk økonomi, siger Venstres skatteordfører, Torsten Schack Pedersen.
- Det er historisk, at danskerne skal begynde at betale skat tidligere, ved at regeringen nedsætter personfradraget.
- Det er ifølge skatteministeren ikke sket siden indkomstskattens indførelse i 1903.
- Det er også temmelig historisk, at den laveste skattesats skal sættes i vejret, ved at bundskatten øges, og det er et brud med årtiers skattepolitik i forhold til at sænke skatten på arbejde og den sidst tjente krone, siger Torsten Schack Pedersen.
Venstre bliver til gengæld kritiseret af blandt andre SF's politiske ordfører, Jesper Petersen, for gerne at ville afskaffe fedtafgiften, men ikke at ville være med til at betale hele regningen.
- Nu har man igennem måneder skullet høre på, at Venstre har været irriteret over deres egen fedtafgift, og så vil de alligevel ikke være med til at stemme for finansieringen.
- Det er trættende, at der gang på gang kommer forslag fra Venstre, som ikke er finansieret, siger Jesper Petersen.
Ud over at fjerne fedtafgiften bliver den planlagte udvidelse af sukkerafgiften droppet og afgiften på elvarme også sænket, så den svarer til de øvrige energiafgifter. Samtidig slipper udsendte danskere for at betale dansk skat.
Regningen sendes videre til skatteyderne, der fra årsskiftet vil se deres personfradrag falde med 900 kroner, bundskatten stige med 0,19 procentpoint, mens også det skrå skatteloft for personlig indkomst bliver forhøjet fra 51,5 procent til 51,7 procent.
Regeringen holder dog fast i, at de stigende skatter kommer til at gå lige op med den besparelse, man får, ved at afgifterne lempes. Dermed skulle købekraften forbliver uændret, mens den danske konkurrenceevne styrkes, mener regeringen.
Fedtafgiften blev indført under den daværende VK-regering i 2009, og sidste år besluttede Enhedslisten og S-SF-R-regeringen at indføre den højere afgift på fødevarer tilsat sukker.
/ritzau/