En vejsidebombe dræber fem amerikanske soldater i det sydlige Afghanistan i provinsen Kandahar lørdag.
Det fortæller officielle kilder fra provinsen til nyhedsbureauet AFP.
- Fem amerikanske soldater blev dræbt omkring middag, da deres pansrede mandskabsvogn blev ramt af en vejsidebombe i Maiwand-distriktet, siger politichefen i Kandahar General Abdul Raze.
Drabene på de amerikanerne sker efter, at tre britiske soldater ligeledes blev dræbt af en vejsidebombe tidligere på ugen i den sydlige provins Helmand.
Ingen har endnu påtaget sig skylden for lørdagens vejsidebombe.
På det seneste har Taliban dog benyttet sig af vejsidebomber mod amerikanske tropper og deres afghanske allierede.
/ritzau/AFP