Begge bands har nogle år på bagen, så der må være masser af historier at fortælle, når Aerosmith og ZZ Top til juni sætter sig i samme tourbus.
Aerosmith skulle ellers til at starte på optagelserne til deres nye album, men guitaristen Joe Perrys knæoperation satte en stopper for det.
"Vi fandt ud af, der ikke var nogen chance for at blive færdig, før vi tog på landevejen til sommer," fortæller Perry ifølge femalefirst.co.uk.
De to bands giver 40 koncerter i Nordamerika på deres fælles turne, der starter til juni, og ifølge kilder overvejer de koncerter i både Sydamerika og Europa.
Koncerterne bliver Aerosmiths første i mere end to år.