Yderligere tre koncerter i Canada er nu aflyst på grund af Steven Tylers dramatiske scenefald. Det meddeler BBC.
Under en koncert faldt Aerosmith forsangeren og slog både sit hoved, sin nakke og sin ryg så alvorligt, at han blev fløjet til hospitalet.
Og selv om man skulle tro, at den 61-årige rocksanger havde udsat sin krop for værre ting, så lader det til at faldet er mere alvorligt end først antaget.
Nu aflyser bandet nemlig yderligere tre koncerter, og bringer dermed aflysningerne op på hele ti koncerter alene siden i sommer.
Noget tyder på, at alderen er ved at indhente bandets aldrende medlemmer.
Guitarist Brad Witford har også været fraværende fra nogle koncerter, fordi han havde pådraget sig en skade, da han skulle ud af sin Ferrari, mens Joe Perry var årsag til at bandet aflyste en koncert i Venezuela, fordi Perry havde problemer med knæet.
Joe Perry har sagt, at der kan gå op til to måneder inden bandet igen kan genoptage turneen.