Reality-stjernen Linse Kessler med over 340.000 følgere på Facebook er blevet landskendt efter blandt andet at have været med i otte sæsoner af TV3-programmet ’Familien På Bryggen’, der handler om Linse Kessler selv, moderen og datteren og deres venner.
Den storbarmede kendis er også på vej med et hundeprogram, fortæller hun i et interview med Berlingske.
- Jeg er godt fjernsyn. Jeg er smaddergod til at være mig, jo. Er det ikke banalt? Og alligevel fedt. Og folk tænker: Hvor er det nemt, men det er slet ikke nemt, siger Linse Kessler, der efterfølgende svarer på, hvad der er svært ved at være sig selv:
- Jeg skal være på hele tiden og klar til at snakke med alle. Jeg får så mange kærlighedserklæringer. Folk skriver til mig hele tiden. Jeg synes, det forpligter. Jeg bruger halvanden time hver morgen på at svare dem, siger hun til Berlingske.
En niende sæson af ’Familien På Bryggen’ med Mopper, Geggo, Lebbe-Lone og co. er på vej.
I forbindelse med interviewet i Berlingske blev der taget flere nye billeder af Linse Kessler. Se nogle af dem herunder:
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix