Sidste år stod 142 indvandrerpiger på et tidspunkt foran en dansk politiskranke for at anmelde sin egen familie for vold.
Det viser en opgørelse over antallet af indberetninger for æresvold, som Rigspolitiet har lavet for Newspaq.
"Der er primært tale om trusler og sager med lettere vold. Det er sjældent, vi får anmeldelser af grov vold - for eksempel med våben," siger politiinspektør Kim Kliver, der er chef for Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC).
NEC vil ikke oplyse, hvor mange sager der er i gang lige nu.
Leif Randeris er kontorleder for Indvandrerrådgivningen, der har afdelinger i Odense, Aalborg, Århus og København. Han er ikke imponeret over tallene og mener, at de er udtryk for en ren opdyrkelse af æresvoldssager.
"Der har været for meget fokus på emnet. Og det gør, at anmeldelser fra indvandrerpiger bliver betragtet som æresvold. Politiet burde sende mange af de her sager videre ud i kommunerne. Det, der bliver betragtet og talt som æresvold, er ofte et udslag af almindelige sociale problemer, der ikke er kulturelt betingede," mener Leif Randeris.
Han pointerer, at sagerne selvfølgelig skal tages alvorligt - men kommunerne skal på banen i stedet for politiet. Randeris frygter, at kriminaliseringen af almindelige sociale problemer bærer et farligt sted hen.
"Konsekvenserne af det her øgede fokus er, at der kommer en pind til den myte om, at indvandrere slår deres børn. Den slags myter skal vi ikke have," understreger Randeris.
Tallene har været endnu højere. Fra 2006 til 2009 steg antallet af indberetninger således fra 109 til 167 sager om året. Politiinspektør Kim Kliver mener ikke, det er udtryk for, at der har været flere reelle sager.
Han håber derimod, at indsatsen på området har oplyst det mørketal, der ellers har været. Det vil sige, at stigningen af anmeldelser er udtryk for, at flere piger er blevet oplyst om deres muligheder, og derfor har turdet stå frem.
"Og selvom mange af sagerne handler om trusler eller lettere vold, tager vi det her meget seriøst," siger Kim Kliver.
Han forklarer, at politiet har stor succes med konfliktmægling mellem familie og datter. I samarbejde med sociale myndigheder og kvindekrisecentre hjælper man familie og datter til en bedre forståelse af hinanden.
"Det samarbejde er nu både velgennemarbejdet og velgennemført. De aktører, der er med i det, er fortrolige med arbejdsmetoden. Alle politikredsene er fortrolige med denne her håndteringsform, og det skal være ens i hele landet," siger Kim Kliver.
Politiets tiltag med konfliktmægling i de problematiske familier falder dog ikke i god jord hos Indvandrerrådgivningen.
"Det er en skandale. Det er som at hælde benzin på et bål. Det har ingen varig funktion, og når mægleren er gået, er det familien, der har overtaget. Man skal ind i en helt anden, grundig familiebehandling, når der er tale om social vold," siger Leif Randeris.