Det kan altid diskuteres, hvornår et menneske er i sin bedste alder, men en ny undersøgelse dokumenterer, at danskernes mindst ensomme alder er årene mellem 65 og 79 år. Det skriver Kristeligt Dagblad.
I denne alder, hvor mange tager afsked med arbejdsliv og hjemmeboende børn, hvor alvorlige fysiske skavanker endnu ikke er sat ind, hvor begge ægtefæller ofte lever endnu, og hvor der ofte er økonomisk overskud til rejser og udadvendte aktiviteter, føler kun 2,6 procent af befolkningen sig ensomme.
På den anden side af de 80 år er dobbelt så mange ensomme, nemlig 5,2 procent. Og i de ellers så højt besungne ungdomsår fra 16 til 29 år føler hele 6,4 procent sig ensomme.
Det er Mathias Lasgaard, ensomhedsforsker og lektor i psykologi ved CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland samt Syddansk Universitet, der har stået i spidsen for undersøgelsen.
"Der er rigtig mange, som tror, at ældre mennesker generelt er meget ensomme. I en svensk undersøgelse vurderede 80 procent af de adspurgte, at hver andet ældre menneske er ensom. Heldigvis viser det sig, at det slet ikke er tilfældet. Nogle ældre er ensomme, men der er tale om en mindre gruppe, og især de ældste er ramt. De 70-åriges helbredstilstand og livsvilkår er i løbet af de seneste årtier blevet markant forbedret, og det betyder, at de klassiske forestillinger om ældre ikke længere passer til denne aldersgruppe, men er blevet skubbet opad i alder," forklarer Mathias Lasgaard.
Han tilføjer, at den lave forekomst af ensomhed i tiden omkring pensioneringen også skal ses i forhold til de almindelige forventninger til menneskelivet.
"Blandt de unge er der en hel del, der føler sig ensomme på trods af, at de faktisk har mange sociale kontakter. Der mangler dybde i relationerne, og et typisk eksempel kunne være en pige i 1.g, som selv føler, at dette burde være den bedste tid i hele livet, men at hun sidder som observatør til et ungdomsliv, der er forkert og pinligt," siger han og tilføjer:
"En anden person, der oplever ensomhed, kunne være en 52-årig, som må sande, at han eller hun ikke fik nogen børn, og som er marginaliseret i forhold til arbejdsmarkedet, selvom det ikke burde være sådan. Men i 70'erne tilpasser de fleste sig, hvad der måtte opstå af skavanker og smertelige oplevelser, ud fra en indstilling af, at det er forventeligt. Og man vurderer, at det nok er de andre, der er ensomme."
Christine Swane er kultursociolog, ph.d. og direktør i Ensomme Gamles Værn. Hun er enig i, at der stadig er et meget generaliseret billede af ældre i befolkningen, som i dag passer bedst på dem over 80 år.
"Vi ved, at de unge ældre er friskere end før, har mange flere livsmuligheder og tager flere opgaver på sig. Økonomien er ofte god, og hvis man bliver skilt eller mister sin ægtefælle, er mange fortsat friske til at opsøge et aktivt socialt liv med andre," påpeger hun.
Analysen viser, at ældre i byerne er mindre tilbøjelige til at være ensomme end dem på landet, hvilket kunne hænge sammen med, at det er lettere rent transportmæssigt at komme ud og møde nye mennesker, at engagere sig i frivilligt arbejde eller at være aktive bedsteforældre. påpeger Christine Swane:
"I forhold til vores arbejde med at afhjælpe og forebygge ensomhed er det værd at hæfte sig ved, at mange giver udtryk for værdien af, at der er nogen, som har brug for én. Når man bliver over 80, mister mange deres ægtefælle, venner, får nedsat hørelse og evne til at bevæge sig omkring, og så er det sværere at bevare følelsen af at bidrage."