Der mødte personer på Hirtshals Havn et uhyggeligt syn, da de i aftes så en mand flyde i vandet med ansigtet nedad.
Den 73-årige mand blev hurtigt over for lokale medier erklæret for død, men kort efter kunne Aalborg Sygehus konstatere, at manden ikke var død.
Efter aftenens hårde kamp for mandens liv, hvor han blev lagt i en hjerte- lungemaskine, er han nu erklæret for død, skriver nordjyske.dk.
Nordjyllands Politi formoder, at manden faldt i vandet fra en oliebåd.
Det iskolde vand i Hirtshals Havn var årsagen til, at manden alligevel havde en lille overlevelseschance. De kolde vand nedkøler kroppen så meget, at den har brug for mindre ilt end normalt.
Politiet har en stærk formodning om, at der ikke ligger en forbrydelse bag den 73-åriges død.
Kilde: nordjyske.dk