Politiet får ikke tilstrækkeligt modspil, når man beder en dommer om lov til at bruge en agent, der skal deltage i kriminalitet.
Denne kritik kommer fra en advokat ovenpå dommen i en stor narkosag for nylig.
PET brugte agenter i godt to år, men de tiltalte blev af Østre Landsret frifundet for den alvorligste anklage - om forsøg på at sejle et halvt ton kokain fra Sydamerika til Europa.
- Man knægter retssikkerheden, mener advokat Ulrik Sjølin Pedersen, der var forsvarer for den ene af de to mænd.
Han hentyder til den fremgangsmåde, der bruges, når det skal afgøres, om politiet må indsætte en undercover agent i efterforskningen.
En anklager præsenterer sagen for en dommer, som derefter træffer en beslutning.
Men der er ikke en advokat til stede ligesom i sager om telefonaflytning og andre hemmelige indgreb. Og det er et problem, mener Ulrik Sjølin Pedersen.
- Det betyder dybest set, at staten kontrollerer staten. For der er ingen uafhængig part til stede, mener Ulrik Sjølin Pedersen
- Hvis advokaten mener, at nu går det for vidt, kan han kære det til en højere ret, understreger han.
Netop fordi advokater ikke medvirker, kommer landsretten aldrig til at vurdere byrettens tilladelser.
I narkosagen fik PET cirka 24 gange tilladelse til brug af agenter, som kørte hash fra Spanien til Danmark og forhandlede om flere smuglerier.
Men på et tidspunkt gik agenterne længere, end der var givet tilladelse til.
- Hvis der havde været en advokat med, ville han have kæret til en højere ret, og det er min forhåbning, at retten ville have sagt, at dette her må vi stoppe, fordi det ikke kan styres, siger advokaten.
I lang tid talte PET-agenterne om kokainsejlads fra Sydamerika med de to mænd, der senere blev tiltalt. Men landsretten har frifundet, fordi det er usikkert, om mændene havde en reel interesse i smugleriet.
I forbindelse med en anden agentoperation for nogle år siden ønskede også Landsforeningen af Forsvarsadvokater, at retssikkerheden blev styrket og kom på niveau med sager om aflytning og andre indgreb.
- En agentaktion kan jo vise sig at være mere indgribende end en telefonaflytning, sagde foreningens daværende formand, Henrik Stagetorn.
Forskellen skyldes en juridisk definition. Brug af agenter kaldes et efterforskningsskridt, mens aflytning og andet er døbt tvangsindgreb.
I Københavns Byret peger præsident Søren Axelsen på, at forsvareren under selve retssagen kan stille spørgsmål til agenten for at sikre, at reglerne er blevet overholdt.
/ritzau/