Wikileaks-grundlæggeren Julian Assange har modtaget dødstrusler fra Sarah Palin og andre amerikanske politikere.
Det kom tirsdag frem i retten i London. Her skulle en dommer tage stilling til, om Julian Assange skal udleveres til retsforfølgelse for voldtægtsanklager i Sverige, skriver Time.com
Et af de store spørgsmål har været, hvorfor der overhovedet er en udleveringssag, altså hvorfor Assange ikke frivilligt tager til Sverige.
Og hvorfor den 39-årige australier gik under jorden efter anklager om voldtægt i september og senere lod sig anholde i London.
Til det sagde Assanges svenske advokat Björn Hurtig i dag under vidneafhøringen, at hans klient var bange for at blive dræbt af amerikanske styrker og bange for, at svenske myndigheder ville ligge under for pres fra amerikanerne om at udlevere ham til USA.
"Der var en masse truende udtalerne fra amerikanske politikere ... om at han skulle idømmes dødsstraf," sagde Björn Hurtig.
Den republikanske politiker Sarah Palin skulle angiveligt have sagt, at Assange "skulle jagtes som Al Qaeda."
Sagen om udleveringen af Julian Assange til Sverige er udsat til fredag.
Kilde: Time