Der findes et hav af lister om alverdens ting. I Australien har magasinet Zoo Weekly offentliggjort en liste over, hvem australierne er mindst stolte over at være landsmænd med.
Danmarks prinsesse Mary er voldsomt populær her i landet, men australierne er trætte af hende.
Faktisk er de så irriterede over prinsessen, at hun kommer ind på en meget knap så flatterende tredjeplads på listen over de mindst populære australiere i 2011.
Den noget specielle liste bliver toppet af WikiLeaks-stifteren Julian Assange, der - udover sine omdiskuterede afsløringer - har siddet fængslet i London sigtet for voldtægt.
Andenpladsen indtages af den australske premierminister Julia Gillard, som miskrediteres for sin måde at komme til magten på.
Også selveste Gud er med på årets fortegnelse. Han/hun kommer ind på en fjerdeplads.
Australierne har set sig sure på guddommeligheden pga. de voldsomme oversvømmelser, som har præget landet de seneste uger.
Listen 'un-Australian of the Year' bliver hvert år udgivet i anledning Australiens nationaldag - 26. januar. Dagen markerer datoen for briternes landgang i Sydney i 1788.
Kilde: Zoo Weekly