Den danske advokat tog allerede til Spanien i søndags, men da mandag var en helligdag i Spanien er det først i dag, at han kan få lov at møde sin klient.
Stig Jørgensen har endnu ingen idéer om, hvordan hans klient har det. Der har tidligere været en del polemik omkring John Knudsens grundlovsforhør. Han siger til Newspaq, at han lige nu er på vej ud til sit første møde med John Knudsen.
Og den spanske advokat, som repræsenterede danskeren er kritiseret for ikke at holde tæt omkring, hvad der kom frem under forhører.
Den danske advokat har ingen idé om, hvordan hans klient har det, og heller ikke hvilken melding han vil komme med.
I weekenden blev John Knudsen sat i isolation i fængslet i Madrid, fordi han angiveligt var kommet i klammeri med en anden indsat.
Han er sigtet for at have dræbt Kirsten Bay Andersen, der blev fundet bundet til en betonklods på bunden af Haderslev Fjord den 6. oktober.
Newspaq følger sagen.