Demonstranter har kastet en granat mod en Nato-base i Kunduz i det nordlige Afghanistan.
Det har efterladt syv amerikanske soldater sårede, skriver Reuters.
Samtidig har to demonstranter mistet livet under en demonstration samme sted, der udviklede sig voldeligt.
Afghanistan har været præget af optøjer siden amerikanske soldater tidligere på ugen brændte kopier af koranen.
Uroen fik i går Nato til at trække alle sine embedsfolk ud af de afghanske ministerier.
Kilde: Reuters