Zlatan Ibrahimovic skal også gå på måljagt for AC Milan i næste sæson.
Den italienske storklub oplyser torsdag på sin hjemmeside, at den har forlænget kontrakten med den 39-årige svensker.
Den målfarlige angriber, der for nylig gjorde comeback for det svenske landshold efter fem års pause, er i gang med sin anden periode i Milano-klubben.
Ibrahimovic repræsenterede også AC Milan fra 2011 til 2012.
I januar 2020 gjorde han comeback, da han vendte tilbage til Europa efter et ophold hos Los Angeles Galaxy i Major League Soccer.
I denne omgang har Zlatan Ibrahimovic spillet 45 kampe for den italienske klub. Det er blevet til 17 scoringer i denne sæson fordelt på 25 kampe i Serie A, pokalturneringen og Europa League.
Svenskeren bliver 40 år til oktober.
/ritzau/TT