Mændenes båd havde fået motorstop, og de havde hverken fået mad eller drikke i flere dage ved mødet med Absalon.
Om bord på somaliernes skib fandt den danske besætning våben heriblandt panserværnsraketter.
Alligevel betragtes de nødstedte formelt set ikke som pirater, fordi de ikke umiddelbart kan sættes i forbindelse med de sidste ugers mange kapringer eller andre ulovligheder i Aden-bugten ud for Somalias kyst, skriver politiken.dk.
Undsætningen af somalierne skete indenfor Yemens ansvarsområde, og de nødstedte er derfor blevet overdraget til den yemenitiske kystvagt.
I første omgang forsøgte besætningsmedlemmerne på Absalon at undgå at få den somaliske besætning om bord på det danske skib, de blev i stedet anbragt i en gummibåd. Men på grund af høj søgang valgte man alligevel at tilbyde de nødstedte mere sikre skibsplanker under fødderne.
På grund af våbenfundene og mistanken om pirateri valgte danskerne at sænke somaliernes fartøj.