Der skal bygges to nye kæmpe sygehuse i Odense og Århus, det står klart efter regeringen har lyttet til ekspertudvalgs anbefalinger.
Dermed kom der ingen kaniner op af hatten, da sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) sammen med finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) mandag præsenterede første del af regeringens sygehusplan.
Således går halvdelen af de 15 milliarder kroner, regeringen har sat af, til de to nye supersygehuse. Begge skal kunne tage imod akutte indlæggelser.
Også i Nordjylland kan de glæde sig over penge til bedre sygehuse, for Aalborg Sygehus får to milliarder til modernisering,. Idéen om et nyt sygehus i Aalborg forbliver dog skudt i sænk, sådan som eksperterne anbefalede allerede i november.
Da regeringen helt og holdent har overtaget ekspertudvalgets anbefalinger, er der ikke blevet penge til nye sygehusprojekter på Sjælland i denne omgang.