Det hænder, at virkeligheden overgår både fantasien, Hollywood og Se og Hør.
Det er tilfældet i adskillige af de 9215 arbejdsulykker, som Center for Folkesundhed registrerede i 2009. Selv umiddelbart harmløse genstande som lynlåse, brødristere og telefoner har sendt folk direkte fra arbejdet til skadestuen.
Vurdér selv med denne listen over de 25 genstande, man ikke skulle tro kunne skade nogen som helst, men alligevel har gjort det - og så endda på arbejdet!
- Lynlås
- Boksehandsker
- Gummibåd
- Makeup
- Bordtennisbat
- Et ark papir
- Bilfærge
- Kasse til legetøj
- Skateboardrampe
- Lineal
- Juletræ
- Brødrister
- Stearinlys
- Ur
- Toilet
- Fast udstyr i tivoli eller legeland
- Gravsten
- Gynge
Og så de genstande, som ikke bare én, men to mennesker har skadet sig på i løbet af året:
- Barnevogn
- Legevåben
- Indkøbsvogn
- Telefon
- Tagrende
- Flagstang
- Hospitalsseng
Center for Folkesundhed overvåger fire sygehuse i Glostrup, Frederikssund, Esbjerg og Randers for at finde frem til årsagerne bag de mange arbejdsulykker, der sker hver eneste dag.
Sidste år blev 9215 arbejdsulykker registreret. Det er et fald fra 11.075 i 2008 og svarer til 74.000 arbejdsskader på landsplan.