Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Ifølge tidsplanen skulle den nye bro kunne tages i brug medio november. Men efterårsfugt har fået betonbrodækket til at tørre langsommere end forventet.
”Selvom vi har rejst et beskyttende telt over broen, har fugt forhindret betonen i at hærde tilstrækkeligt til, at vi har kunnet overholde vores tidsplan hvad angår at svejse broens nye fugtmembran fast på betonen. Det betyder, at også de efterfølgende arbejder med at lægge asfalt på selve broen og på ramperne og med at etablere kantsten og autoværn bliver forsinket,” forklarer Banedanmarks projektleder Gitte Aaskov Laursen.
Da de afsluttende arbejder er delvis vejrafhængige og helst kræver tørvejr, vil den nye bro først være klar til at åbne for vejtrafik primo december 2012.
Yderligere oplysninger via Banedanmarks pressemedarbejder på tlf. 8234 1313.
Med venlig hilsen
Banedanmark
I samarbejde med Hørsholm Kommune udskifter Banedanmark broen, der fører Lågegyde over banen lige syd for Kokkedal station. En 13,6 meter bred bro med to kørebaner samt et fælles fortov og cykelsti i begge sider erstatter den gamle ensporede vejbro og cykelbroen ved siden af.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.